Vores nuværende måde at indrette økonomi og samfund på bringer os på kollisionskurs med klodens økosystemer. Med tidsskriftet Nyt Fokus ønsker NOAH at skabe et forum for nytænkning og debat om omstilling til et bæredygtigt samfund.
Af Redaktionen
Økonomisk vækst er den nye religion. Vi kan aldrig få nok. I regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen forekommer ordet vækst 58 gange. Vi har et Vækstministerium, og regeringen lavede sidste år en ”Vækstplan DK”. Også aftalen om Danmarks nye klimalov skal understøtte vækst. EU’s 2020-strategi har tre overordnede prioriteter: intelligent vækst, bæredygtig vækst og inklusiv vækst. Men bør økonomisk vækst være samfundets overordnede mål? For de fleste mennesker i vores del af verden bidrager flere forbrugsgoder ikke til øget livskvalitet. Snarere tværtimod: Den økonomiske vækst har været ledsaget af voksende økonomisk ulighed både i Danmark og globalt og en øget belastning af miljø og knappe ressourcer.
Udgangspunktet for Nyt Fokus er en erkendelse af, at økonomisk vækst ikke kan være et mål for samfundsudviklingen. Målet må omstilling til et bæredygtigt samfund, der på samme tid respekterer naturens bæreevne og sikrer alle mennesker på kloden fair og lige muligheder for at skabe et godt liv.
Økonomisk vækst er ikke à priori hverken gavnlig eller skadelig. De mange fortalere for ”grøn vækst” hævder, at økonomisk vækst ikke er i strid med en bæredygtig udvikling, som skåner klima og miljø. De ser i stedet økonomisk vækst som en forudsætning for udvikling af nye, ikke-forurenende teknologier og en mindsket miljøbelastning. Det er der dog ikke enighed om. Som Inge Røpke, professor i økologisk økonomi, udtalte i Dagbladet Information den 4. januar 2014: ”Hvis det kunne lade sig gøre helt at afkoble vækst fra klimabelastninger, ville det være strålende, men historisk set er der ikke belæg for, at det kan lade sig gøre”.
Planetære grænser
Et stadigt voksende ressourceforbrug på en endelig planet er grundlæggende en selvmodsigelse. På et tidspunkt må væksten nødvendigvis stoppe, men vil det ske inden for en tidshorisont, som vi bekymrer os om? Og hvor langt frem i tiden føler vi ansvar?
I Europa mærker vi endnu ikke så meget til ressourceknaphed, og miljøbelastningen forekommer ikke overvældende i dagligdagen. Det skyldes bl.a., at vi har en nettoimport af råstoffer fra resten af verdenen og en nettoeksport af miljøbelastning. Men globalt sætter menneskeheden nu så stort et aftryk på klodens overflade, at flere forskere taler om, at vi har bevæget os ind i en ny geologisk epoke i Jordens historie: Den antropocæne periode, hvor mennesket – og ikke naturen – er den primært formende kraft på kloden. Tilsvarende har internationale forskere, med svenskeren Johan Rockström i spidsen, udpeget en række planetære grænser for menneskets påvirkning af de globale økosystemer og biosfæren. Overskrider vi grænserne, risikerer vi et sammenbrud i de vitale systemer. Tre af de ni grænser er efter forskernes vurdering allerede overskredet (tab af biodiversitet, udledning af drivhusgasser og tilførsel af kvælstof til vandmiljøet). Og vi er tæt på for flere af de andre.
Cowboy-økonomi på en begrænset planet
Den økonomiske vækst har været baseret på adgang til billige og rigelige fossile brændsler og andre råstoffer og på en antagelse om naturens ubegrænsede evne til at optage forurening. Denne cowboy-økonomi med tilsyneladende ubegrænsede gratis ressourcer tilhører nu en anden tidsalder. I dag er vi alle passagerer på et tætbefolket og skrøbeligt rumskib, hvis jord og luft er afhængig af vores omsorg. Men den omsorg er umulig under den herskende neoliberale økonomi. Siden 1980’erne har de neoliberale kræfter konstant arbejdet på at fjerne alle bånd på den økonomiske aktivitet. Det har medført, at kapital, varer og arbejdskraft nu i langt højere grad kan bevæge sig frit og ukontrolleret over grænserne, at regulering af markederne minimeres og offentlige virksomheder privatiseres. For mange udviklingslande har det medført manglende udvikling og opbygning af store gældsposter.
Overalt har den manglende regulering af markederne betydet, at rovdriften på miljø og ressourcer har taget overhånd. Markedet er af natur kortsigtet og indregner ikke de omkostninger, som produktionen påfører naturens bæreevne. Alle lande tvinges ind i et ”kapløb mod bunden” for at tiltrække de virksomheder, som nu frit kan trække sig ud af lande, der lægger for store afgifter på miljøbelastningen. Dette var baggrunden for, at den danske regering sænkede de grønne afgifter i 2013 for at styrke konkurrenceevnen. En beslutning, som tilsyneladende var helt i tråd med vælgernes ønsker, hvor meningsmålinger løbende viser, at næsten alle prioriterer emner som arbejdsløshed og økonomi langt over klima og miljø.
Nyt Fokus
Nyt Fokus vil stille de ubekvemme spørgsmål og kvalificere, inspirere og provokere til analyse, nytænkning og debat om den svære – men helt nødvendige – omstilling af samfund og økonomi, produktion og forbrug.
Fokus er på udviklingen af visioner for en reel bæredygtig udvikling. Hvilke værdier er de vigtigste? Og hvilke muligheder er der for at give dem plads på en klode med snart ni milliarder mennesker?
Fokus er også på problemerne ved den nuværende udvikling. Hvilke ressourcer er knappe, hvor megen forurening kan naturen optage, og hvad kan ny teknologi bidrage med? Der er i dag udbredt konsensus i den videnskabelige verden om bl.a. omfanget af klimaproblemerne, men der hersker stadig usikkerhed om mange andre forhold. I hvilken udstrækning bør vi bruge forsigtighedsprincippet i tilfælde af manglende viden?
Fokus er desuden på forslag til forandringer for at realisere en demokratisk og bæredygtig omstilling – fra det lokale til det globale, fra individ til samfund, fra det private til det offentlige og på såvel kort som langt sigt. Vi vil interessere os for mulighederne for at påvirke udviklingen både inden for etablerede organisationer og i græsrodsbevægelserne.
Nyt Fokus vil bidrage til at erstatte dogmet om fortsat vækst i økonomi, forbrug og produktion som altings mål med ide-udveksling og åben og kritisk debat om omstilling til et bæredygtigt samfund.
Fra Miljøsk til Nyt Fokus
Redaktionen bag Nyt Fokus er stolte over at kunne overtage stafetten fra NOAHs tidligere tidsskrift Miljøsk, som udkom sidste gang i april 2013. Med mere end 60 numre var Miljøsk en vigtig stemme i miljødebatten.
Vi ønsker i redaktionen af Nyt Fokus at fortsætte det kritiske og nuancerede perspektiv på miljø og bæredygtig omstilling. Nyt Fokus vil dog i særlig grad fokusere på de mange aspekter knyttet til selve den bæredygtige omstilling af økonomi og samfund.
Her i første nummer af Nyt Fokus har vi søgt at illustrere en del af spændvidden i tidsskriftets emnefelt. Flere artikler sætter fokus på behovet for grundlæggende reformer af økonomien og vores tilgang til trivsel og det gode liv. Andre artikler belyser konkrete tiltag til at skabe forandring på det lokale plan eller inden for omstillingsbevægelsen. Kommende numre vil desuden udvide feltet og bl.a. bringe artikler om de bagvedliggende problemer og barriererne for bæredygtig omstilling.
Med håbet om, at Nyt Fokus kan blive fristed for en nuanceret og kritisk ide-udveksling og debat om bæredygtig omstilling, ønsker vi vore læsere hjerteligt velkomne.
Foto: Amy Palko (Asphalt flower), Creative Commons Licence
