På Samsø er man allerede nået langt med en grøn energiomstilling, som involverer øens borgere og virksomheder. Dette er lykkedes gennem en dialogbaseret tilgang, hvor man sammentænker individuelle interesser.
Af Toke Haunstrup
Samsø er Danmarks centrum! Sådan præsenterer en del samsinger – med et glimt i øjet – deres egen ø. Og det er måske ikke helt forkert. Geografisk ligger øen midt imellem Jylland og Sjælland, og øboerne har taget de første store skridt i omstillingen til en fossilfri fremtid.
I 1997 blev øen udnævnt til Danmarks vedvarende energi-ø, og siden da har man ikke ligget på den lade side. Mange initiativer til energibesparelser og etablering af lokal vedvarende energi er taget, og i dag er den samlede produktion af vedvarende energi større end øens totale energiforbrug. Der er med andre ord et overskud af vedvarende energi.
Træerne er dog endnu ikke vokset ind i himlen. En del af øens energiforbrug kommer fortsat fra fossile kilder, og især transporten er et smertensbarn. Derudover importeres stadig en lille del fossilbaseret el fra nettet i Jylland, når de lokale vindmøller og solceller ikke kan dække forbruget.
Ikke desto mindre er det imponerende, hvad øens beboere har formået at udrette i løbet af de sidste tyve år, og som gør at medier og delegationer fra især udlandet valfarter til øen. Men hvordan er det lykkedes at engagere så mange samsinger i en omstilling, som overordnet nyder lokalsamfundets opbakning?
Det er er der flere svar på, men et aktuelt forskningsprojekt ledet af Aalborg Universitet viser, at det bl.a. hænger sammen med, at man på øen har udviklet en evne til at tænke på tværs af individuelle interesser og skabe en sammenhængende fortælling, som mange samsinger kan se fornuften i. Det viser, at en vigtig forudsætning for at skabe grøn omstilling baseret på lokalsamfundets aktive deltagelse er opbygningen af lokalt forankrede og netværksskabende institutioner. Sidstnævnte kan både være formelle organisationer, f.eks. kommunen eller et sekretariat, eller mere uformelle netværk af ildsjæle. På Samsø er det en kombination af begge dele, men ikke mindst det lokale Samsø Energiakademi har spillet en vigtig rolle.
En plus en er mere end to
”Når den lokale fodboldklub her i Tranebjerg får besøg af hold fra andre egne af landet, er de imponerede over, at vi har råd til en overdækket langside, så tilskuerne kan stå i ly af regnen!” Sådan spøger den lokale energivejleder og projektleder fra Samsø Energiakademi, Michael Kristensen, da jeg en kølig forårsdag står og kigger på fodboldbanen sammen med ham og hans kollega Jan Jantzen. Og ganske rigtigt er stykket langs den ene side af banen under tag. Men kigger man nærmere efter, vil man se, at der under taget, længst væk fra grønsværen, holder en stribe biler – hvoraf mange er elbiler, der står til opladning. De fleste af bilerne bruges af hjemmeplejen, og de står på kommunens grund, som ligger op til fodboldklubbens baner.
Forhistorien er, at kommunen for 3-4 år siden investerede i et solcelleanlæg. Samtidig besluttede man at lease 26 elbiler. Kombinationen af elbiler og solceller førte så til den ide, at kommunen kunne bygge en fritstående tagkonstruktion til solcellerne, som samtidig kunne fungere som overdækning for de parkerede elbiler. En oplagt placering var i skellet mellem kommunen og fodboldklubben, men dermed ville taget gå ind over nabogrunden. Fodboldklubben blev derfor kontaktet for at høre, om der kunne findes en løsning – og den blev altså, at både biler og tilskuere i dag kan stå i ly for det uforudsigelige danske vejr. Og man fandt plads til solcellerne, som bidrager til at oplade elbilerne.
Historien kan forekomme banal, men rummer en mere overordnet pointe. Nemlig den, at man på Samsø synes at have udviklet en særlig evne til at koordinere og sammentænke borgeres, foreningers og virksomheders individuelle og ofte forskelligartede interesser. Derved skaber man løsninger, som alle parter kan se en mening med, og som samtidig bidrager til omstillingen væk fra fossile brændstoffer.
At udtænke og realisere sådanne løsninger forudsætter kreativitet såvel som evnen til at lytte og være opsøgende i forhold andres interesser og bekymringer samt – ikke mindst – en udstrakt tålmodighed. Initiativer til f.eks. ny vedvarende energi kan tage år(tier) om at modnes og indebære et utal af møder og diskussioner. Men det synes at være betingelsen, hvis man vil sikre bred opbakning og engagement. Den aktuelle diskussion om et nyt biogasanlæg er endnu et eksempel herpå.
Færge på lokal biogas
En særlig udfordring er som nævnt at få transporten over på vedvarende energi. Her opstod allerede for mange år siden ideen om at etablere et biogasanlæg, så man kunne producere sin egen biogas, som så i opgraderet og flydende form kan bruges som brændstof på bl.a. kommunens færge, der sejler mellem Sælvig og Hou i Jylland. Hos kommunen har man desuden hjemtaget driften af øens to busruter, så også de kan komme til at køre på lokal gas. Der tænkes med andre ord langsigtet.
Samtidig arbejder gruppen af initiativtagere ihærdigt for at etablere grundlaget og den lokale tilslutning til projektet. Michael Kristensen fortæller, at det er tanken, at biogassen skal baseres på en kombination af affald i form af procesvand fra den lokale virksomhed Samsø Syltefabrik, græsslæt fra den lokale golfbane, dybstrøelse fra øens husdyrbrug og organisk affald fra husholdningerne.
For flere er der en dobbelt gevinst ved at deltage. Ved at levere procesvandet direkte til et lokalt biogasanlæg, kan Samsø Syltefabrik f.eks. slippe for at køre det ud på lokale marker med lugtgener for naboerne til følge. Og kommunen kan spare udgifter til transport og behandling af det organiske husholdningsaffald, som i dag sendes med færge og lastbil til forbrænding i Aarhus. Derudover kan biogasanlægget skabe lokale arbejdspladser. Et tema, som gennem alle årene har været centralt i projektet med at gøre Samsø til vedvarende og fossilfri energi-ø.
Historien om biogasanlægget er selvfølgelig ikke kun lutter roser, og der har da også været lokale protester, bl.a. af frygt for lugtgener. Men ikke desto mindre er lokalplanen for biogasanlægget nu vedtaget i kommunalbestyrelsen med ti stemmer for og kun en imod.
Netværks-opbyggere
Borgeres og virksomheders accept og aktive deltagelse er afgørende, hvis en bæredygtig omstilling skal lykkes. Historierne fra Samsø illustrerer, hvordan dette fremmes gennem en vedvarende (og tålmodig) dialog, som er inkluderende og søger at forene eller koordinere indbyrdes forskellige interesser. I den sammenhæng er det vigtigt, at der findes lokale institutioner, som kan fremme dialog og netværksopbygning samtidig med at fokus fastholdes på den langsigtede vision om bæredygtig omstilling og styrkelse af lokalsamfundet. Sådan som det er tilfældet på Samsø.
Foto: Toke Haunstrup
