Hvor mange danskere tænker på sig selv som investor? Få, men det burde vi! Vi er alle investorer via vores pensionsordninger. Udfordringen er, at de færreste interesserer sig for hvor deres penge er investeret, bæredygtigt eller ej.
Pelle Pedersen
Vi bliver nødt til at acceptere det. På papiret er pension ikke det mest attraktive emne. Vi danskere ser det som gråt og støvet og som noget, kun folk med et mod som supermands tør tage op til en middag med fremmede. Pension er noget, der ligger langt ude i fremtiden og som de færreste på daglig basis er opmærksomme på. Og det er fuldt forståeligt. I en travl hverdag med job, børn, madlavning og fritidsaktiviteter er pension ikke det første vi tænker på, når vi står op. Men måske burde det være det, i hvert fald bare et par gange om året.
Din pension investeres faktisk
Som en der har arbejdet med pensionsområdet, oplever jeg ofte, at folk tror at deres pension står på en bankkonto gemt væk i Nationalbanken. Når jeg fortæller, at den investeres i alt fra aktier, obligationer og vindmøller til ejendomme eller veje og broer, bliver mange overrasket.
Vores pensioner spiller en vigtig rolle i samfundsøkonomien og har stor betydning for, hvilken vej samfundsudviklingen går. Alene i de 22 lande med de største markeder for pension, udgør pensionsformuen, og hold nu fast, 270 tusinde milliarder kroner.
I Danmark blot, udgør den samlede pensionsformue 4.000 milliarder kroner. Det er dobbelt så stort som det danske bruttonationalprodukt, og det svarer til knap en million kroner pr. dansker. Det er ikke småpenge, der investeres i at sikre os en god pension. Særligt for faggrupper med middelhøje eller lave indkomster kan en god pension være afgørende for om hverdagen hænger sammen, når man er blevet pensionist.
Men hvorfor er det, vi skal interessere os for bæredygtighed, når vores opsparinger bliver investeret? Betyder det overhovedet noget om vores penge bliver investeret på en bæredygtige måde, eller er bæredygtighed egentlig bare den mest noble måde at tabe sine penge på?
Bæredygtige investeringer – fortid og nutid
Der er ikke én klar definition af, hvad bæredygtighed og bæredygtige investeringer er. Derfor er der også blandt investorer mange forskellige tilgange til at investere ansvarligt.
Ideen om bæredygtige investeringer mere end 200 gammel og menes at udspringe af den kristne Metodistbevægelse. Den opfordrede sine tilhængere til at undgå profit på aktiviteter, som ville skade deres naboer. Derfor undgik de at samarbejde med eller investere i dem, der tjente deres penge ved alkohol, tobak, våben eller spil.
I moderne tider var det først mellem 1960 og 1970, at vi så et stigende fokus på ansvarlighed. Efterhånden som finanssektoren voksede og fik mere indflydelse, greb aktivister i stigende grad muligheden for at påvirke kontroversielle selskaber til at ændre deres forretning. Nogen kan måske huske, hvordan britiske studerende mellem 1969 og 1986 kæmpede bravt for at påvirke den britiske bank Barclays til at stoppe sine aktiviteter i et Sydafrika præget af apartheid. Det var en lang kamp, men det lykkedes og understregede at et konstant pres på uansvarlige virksomheder kan virke.
I 1980’erne så vi en række miljøskandaler med store dødsfald til følge rundt om i verden. Et eksempel var Exxon Valdez: En olietanker ejet af Exxon, som i 1989 gik på grund i farvandet ud for Alaska og lækkede 42 millioner tønder olie. Det fik flere og flere til at stille spørgsmålstegn ved virksomhedernes ageren. Et stigende antal investorer begynder at undgå de samme sektorer, som Metodistbevægelsen mange år tidligere havde agiteret imod. Dette bliver dog kombineret med hensyn til klima og miljø samt sociale faktorer som menneske- og arbejdstagerrettigheder. Inspireret af muligheden for at påvirke selskaber i en positiv retning blev ideen om aktivt ejerskab også mere udbredt. Investorerne begyndte dermed at bruge deres ejerskab aktivt til at påvirke selskabers ledelser over hele verden. Det handlede ikke kun om, hvad der var rigtigt eller forkert at gøre, men kunne også være med til at minimere eller undgå fremtidige skandaler, der kunne påvirke selskabernes indtjening og aktiekurs.
Fra nullerne og frem til finanskrisen udviklede branchen sig ikke med voldsom fart. Der kom ganske vist nye kapitalforvaltere med fokus på bæredygtighed til, men i det store hele var det stadig metodisternes oprindelige eksklusionstilgang, der var dominerende. På trods af finanskrise og tømmermænd oven på nullernes store forbrugs- og aktiefest, gik der alligevel et par år før investorerne for alvor kiggede på ansvarlige investeringer med mere strategiske øjne.
Fra 2010 er det til gengæld gået hurtigt, meget hurtigt. Den FN-støttede organisation for ansvarlige investorer, Principles for Responsible Investment, som omfatter f.eks. pensionsfonde og kapitalforvaltere, er vokset fra 600 underskrivere i 2010 til knap 2.000 i 2018. Organisationen bygger på seks principper, der i dag er det tætteste vi kommer på en standard for, hvordan ansvarlige investeringer kan defineres. Principperne indebærer bl.a., at investorerne skal integrere bæredygtighed i deres investeringsprocesser, gøre brug af aktivt ejerskab, være gennemsigtige og rapportere om arbejdet med bæredygtighed og samarbejde for at sikre større gennemslagskraft.
Der er dermed sket et skifte fra alene at kigge på ekskluderinger af sektorer eller selskaber til aktivt at integrere vurderinger af selskabers hensyn til f.eks. klima eller arbejdstagerrettigheder, når investorerne placerer deres penge, dvs. vores penge. Men hvad betyder det så helt konkret at investere ansvarligt? Som nævnt betyder det mange forskellige ting for forskellige mennesker, men grundlæggende er en ansvarlig tilgang til investeringer baseret på en vurdering af, om de virksomheder, man investerer i, agerer ansvarligt i forhold til samfundet. Det interessante spørgsmål er dog til slut og sidst, om det fra et økonomisk udgangspunkt kan betale sig at investere ansvarligt?
Bæredygtighed er sund økonomisk fornuft
Lad os få det understreget med det samme: Bæredygtighed giver i den grad mening ud fra en økonomisk betragtning. I hvilken grad virksomheder leverer gode afkast til sine investorer, os alle sammen, er i høj grad påvirket af måden vi har indrettet vores samfund på samt hvilke krav vi stiller til virksomhederne. Prøv at stille dig selv disse tre simple spørgsmål: Tror du, at verdens politikere vil indføre lovgivning, der stiller strengere krav til hvor bæredygtigt virksomheder skal agere? Tror du, at vi forbrugere i stigende omfang vil tænke på bæredygtighed i fremtiden, når vi svinger dankortet? Tror du, at ny teknologi vil kunne bidrage til et mere bæredygtigt samfund?
I mit tilfælde er det et ja til alle tre spørgsmål. Over alt i verden, selv i USA’s republikanske og Trump-støttende stater, indføres ny lovgivning, der dikterer mere fokus på grøn energi, miljø, ligestilling, brug af plastik osv. Det virker måske ikke altid sådan, når vi konstant bombarderes med dårlige nyheder, men virkeligheden er heldigvis en anden. Undersøgelser viser over en bred kam, at vi i stigende grad tager stilling til, i hvilket omfang vores indkøb er bæredygtige. Billedet kunne være bedre, men ikke desto mindre er retningen den rigtige.
Som svar på det sidste spørgsmål, så ser vi konstant nye teknologier poppe frem, der ændrer måden vi producerer, forbruger og genanvender på. Fra nye måder at lave plastik på til startups, der udvikler alternativer til svine- og oksekød. Vi kan slet ikke forestille os, hvor udviklingen vil have bragt os om fem, ti eller femten år.
Det er svært at spå om fremtiden, men der er ingen tvivl om, at disse ændringer både kan påvirke selskaber positivt og negativt. Disse faktorer bør derfor være en del af en enhver langsigtet investeringsstrategi, så man bedre kan vurdere risici og muligheder, når man investerer. Det handler ikke om etik og moral, det er bare god, langsigtet investeringsbeslutning.
Man skal huske på, at fra vi starter på arbejdsmarkedet går der 40-50 år, før vi går på pension. Samfundet kommer til at se markant anderledes ud om 50 år end det gør i dag, og i den periode er store selskaber, der ikke formår at tilpasse sig den nye økonomi, gået konkurs, mens nye er opstået.
For at sætte det i perspektiv skal man blot kaste et hurtigt blik på kulsektoren. Siden 1880 har kul i stor stil været fundamentet for produktionen af elektricitet, og kulbaseret elektricitet udgør i dag stadig 37 pct. af den globale elproduktion. Kulmineselskaberne har derfor klaret sig godt i mange, mange år. Men i 2015-2016 skete der noget. USA’s tre største producenter af kul, blandt verdens største, indgav alle konkursbegæring. Vi taler her om selskaber med over 130 år på bagen. Baggrunden var udviklingen af nye teknologier, der gjorde naturgas billigere, samt ny lovgivning introduceret af Obama-administrationen, som stillede strengere krav til kraftværkers reduktion af CO2 – husk spørgsmålene fra før. Selskabernes værdi var derfor tæt på nul kroner. De kunne ikke en gang betale for oprydningen efter deres miner. I den sammenhæng er det underordnet, om selskaberne for få år tilbage var flere milliarder dollars værd.
Udviklingen for olieselskabet BP og bilproducenten Volkswagen fortæller en lignende historie om, hvad uansvarlig virksomhedspraksis kan medføre. Om end disse selskaber ikke er gået konkurs, er deres aktier dog styrtdykkede efter henholdsvis olieudspillet i den Mexicanske Golf og afsløringerne om systematisk snyd med udledningen af skadelige partikler fra VW’s biler. Begge selskabers aktiekurser ligger selv i dag markant under, hvor de lå før skandalerne. Bæredygtighed betaler sig, og min vurdering er, at bæredygtighed vil kunne betale sig endnu mere fremover.
Der er langt endnu
Tallene taler sit tydeligt sprog. Et studie fra 2015 af Friede og Busch gennemgik mere end 2.200 akademiske studier gennem de sidste 40 år viser, at bæredygtige selskaber ikke klarer sig dårligere end andre, tværtimod. Over 90 pct. af undersøgelserne fandt en forbindelse mellem virksomheders tilgang til bæredygtighed og deres afkast. I 90 pct. af tilfældene fandt studierne, at selskaber med en høj bæredygtighedsscore leverede afkast på niveau med eller over selskaber med en lavere score.
På trods af det er vi langt fra at få alle investorer til at tage bæredygtighed alvorligt som en mulighed for at levere højere afkast. Alt for mange investorer agerer stadig ekstremt kortsigtet, fordi det nuværende finansielle system i mange tilfælde belønner kortsigtede beslutninger. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af den britiske kapitalforvalter, Schroders, at næsten halvdelen af de store europæiske investorer frygter, at de vil tabe, hvis de investerer bæredygtigt. Hvis halvdelen af de største europæiske investorer er bange for at investere bæredygtigt, har vi lang vej igen.
Hvordan kan vi påvirke udviklingen?
De britiske studerende, som frem til 1989 kæmpede mod Barclays forretninger i Sydafrika, forstod det. Man kan påvirke tingenes tilsand, hvis man står sammen og forsøger at påvirke beslutningstagerne. Desværre oplever jeg alt for sjældent, at vi engagerer os i hvor vores penge er investeret. Når jeg taler på konferencer, spørger jeg ofte, hvor mange der kender navnet på deres pensionsselskab, hvor mange som har en fornemmelse af pensionsselskabets fokus på bæredygtighed, og hvor mange der faktisk har haft en dialog med deres pensionsselskab om bæredygtighed? Ikke overraskende er det ganske få, typisk en ud af 200, som faktisk har haft en dialog med deres pensionsselskab om bæredygtighed.
Som nævnt er der ikke én rigtig beskrivelse af bæredygtighed. Pensionsselskabers ageren vil som oftest være en afspejling af medlemmernes præferencer. Netop derfor kan det i realiteten gøre en forskel, om man vælger at have en dialog med sit pensionsselskab eller ej. Det er dine og mine penge, som investeres. Derfor bør vi også sætte spørgsmålstegn ved, hvor pengene ender.
Et kig i krystalkuglen
Jeg har de sidste fem år oplevet en ketchup-effekt, hvor der fra alle leder og kanter er et stigende fokus på bæredygtighed. Fra journalister til studerende til folk med flere grå hår – ja, fra alle fronter. Millennials udgør nu den største gruppe af forbrugere, hvor 73 pct. er villige til at betale for bæredygtige produkter.
Der er kommet en helt anden bevidsthed i befolkningen, som afspejler sig i hvilke politikere vi stemmer på og hvilke valg vi træffer i supermarkedet. Det er ikke kun i Danmark at udviklingen er positiv. Over alt i verden ser vi samme tendenser, og undersøgelse efter undersøgelse sætter en tyk streg under dette.
Nødvendigheden af en mere bæredygtig økonomi kommer radikalt til at forandre, hvordan vores samfund ser ud. Det vil helt naturligt også påvirke, hvilke krav vi stiller til, hvor vores pensioner er investeret. Selv EU-Kommissionen udtalte sidste år, at den vil støtte lovgivning, der gør det klart, at store investorer er forpligtede til at overveje bæredygtighed, når de foretager investeringer. En sådan lovgivning vil accelerere udviklingen og stille større krav til investorerne.
Der er dog ingen grund til at vente på lovgiverne, når vi i dag med et enkelt opkald kan være med til at påvirke vores eget pensionsselskab til at investere mere bæredygtigt. Om ikke andet så for at få en bedre pension.
Foto: AJC1 (Creative Commons)
