Dette nummer af Nyt Fokus sætter spot på det moderne landbrugs massive bidrag til migration, affolkning og miljø- og klimaforringelser. Men der skitseres også en alternativ udvikling.
Af redaktionen
Dansk landbrug forvalter 62 pct. af landets areal og sætter dermed et markant aftryk på landskab og natur med bl.a. tab af biologisk mangfoldighed og forurening af vandløb og grundvand til følge. Samtidig bidrager opdyrkning og dyrehold til den globale opvarmning. Det til trods, bidrager landbruget, ifølge nationalbankdirektøren, kun med 1,2 pct. til samfundets værditilvækst. Ligesom i mange andre lande, er dansk landbrug kommet ud på et miljømæssigt skråplan samtidig med at dets positive bidrag til samfund og økonomi er aftagende. Der er brug for en nytænkning af hele sektoren.
Det er baggrunden for dette temanummer om dansk landbrug, hvor vi gennem en række artikler belyser dels problemerne og deres årsager, dels mulighederne for en anderledes bæredygtig udvikling af landbruget.
Vi indleder med artiklen Landbrugets globale krise fordriver småbønder i syd, hvor Ole Busck viser det Globale Nords industrialiserede landbrugssystems ødelæggende konsekvenser for verdens småbønder. I det Globale Syd lever 2,5 mia. mennesker af smålandbrug. Disse landbrug trues af klimaforandringer og ”den grønne revolution”, som har forringet jordens frugtbarhed og biodiversitet, ligesom de bliver afhængige af udenlandske investorer. Der er dog en vej ud af krisen; nemlig agro-økologi baseret på småbøndernes viden. I artiklen Fædrene sidder tungt på jorden beskriver Kjeld Hansen landbrugets strukturudvikling herhjemme, som har trukket et ødelæggende spor af affolkning og forfald gennem den danske provins. I høj grad takket være en liberal landbrugspolitik. Desværre er en næste bølge af afvikling under opbygning i skikkelse af udenlandske investorer og spekulanters opkøb af dansk jord. Taberne er bl.a. de unge landmænd, som har svært ved at etablere sig.
I artiklen Dansk landbrug fanget i det agroindustrielle kompleks beskriver Nanna Clifforth, hvordan handel med frø og kemikalier til landbruget er koncentreret på meget få agroindustrielle virksomheder. Disse virksomheder udøver en særdeles aktiv lobbyvirksomhed, ligesom agroindustrien også har indflydelse på universiteternes forskning. Det agroindustrielle kompleks’ vision for fremtidens landbrug står i kontrast til principperne bag begrebet ”madsuverænitet”, hvor visionen er at producere sund mad, der passer til menneskers kultur og er produceret via retfærdige og bæredygtige metoder. I Bente Hessellund Andersens artikel Biogas – hvorfor ikke? beskrives, hvordan behovet for at genoprette jordens frugtbarhed og biodiversitet og for at modvirke klimaændringer ikke kan adskilles. Nedbrydningen af jordens organiske materiale har bidraget med 25-50 pct. af det kulstof, som mennesker har udledt til atmosfæren siden industrialiseringen. Derfor konkluderes det, at ingen former for bioenergi, inklusive biogas, bør anvendes til energiformål.
For ikke at efterlade læseren i ren mistrøst over landbrugets aktuelle status og udvikling, har vi bedt repræsentanter fra en række organisationer i den mere progressive del af dansk landbrug og miljøbevægelse komme med deres bud på en bæredygtig omstilling. Rikke Lundsgaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, fortæller i artiklen Liv på landet om en ny jordbrugsfond, som gennem opkøb og forpagtning af landbrug vil skabe liv på landet for unge landmænd samt bedre natur og miljø. I artiklen Fremtidens landbrug med økologi giver formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, sit bud på fremtidens landbrug, som sætter økologien i centrum. Ole Færgeman og Henrik Kuske Schou, begge fra ”Frie Bønder Levende Land”, fortæller i artiklen Et bedre og mindre landbrug, hvordan smartere udnyttelse af EU’s støtteordninger, en ny jordbrugsfond, nytænkning i landbrugsuddannelsen og fokus på madsuverænitet kan sikre et bæredygtigt landbrug. Endelig bringer vi et interview med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, som bl.a. kræver et opgør med Danmarks kæmpe svineproduktion.
Uden for tema bringer vi en artikel af Aske Sparrebro, som giver sit bud på, hvordan naturen, og forholdet mellem menneske og natur, har udviklet sig i digtningen i moderne tid. Digtningen spejler på flere måder samtidens syn på naturen – og kan samtidig gøre os klogere på vores eget forhold til naturen.
God læselyst!
