NOAH er modstander af GMO i åbne systemer. Også nye metoder til genmodificering indebærer risici og bør ikke benyttes. Heldigvis er der alternativer til landbrugets brug af GMO i form af GMO-frit økologisk landbrug og progressive dyrkningsmåder, f.eks. permakultur og skovlandbrug.
Af Safania Normann Holm Eriksen, Inger Vedel, June Rebekka Bresson og Inge Ambus
I NOAH skelner vi mellem genmodificerede organismer (GMO) i ”lukkede systemer” – eksempelvis i medicinalindustrien, hvor man arbejder med genteknologi i laboratorier – og ”åbne systemer” i eksempelvis landbruget, hvor GMO-afgrøder vokser på marker i det åbne land. GMO i åbne systemer muliggør spredning af genmodificerede organismer til de omgivende landbrug og i den omgivende natur. Vi er stærke modstandere af GMO i åbne systemer.
I Danmark og EU defineres GMO som en genmodificeret organisme, ”hvori det genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering og/eller naturlig rekombination”.
De anerkendte forskere Claire Robinson m.fl. skriver i deres bog GMO Myths and Truths, som udkom i 2018 på forlaget Earth Open Source, at GMO kan tilføre egenskaber, der ikke er naturligt til stede i organismen.
Når organismer genmodificeres, ændres deres funktionelle egenskaber. De mest almindelige egenskaber i de GMO-afgrøder, der i øjeblikket findes på markedet, er evnen til at dræbe insekter, der spiser af afgrøden eller at gøre afgrøden tolerant over for et herbicid (sprøjtegift til bekæmpelse af ukrudt eller uønsket plantevækst). GMO-soja er eksempelvis genetisk modificeret til at tolerere sprøjtegiften Roundup.
I dag tales der om de gamle GMO’er, der har været dyrket siden 1990’erne, og nye GMO’er, såkaldte ”genredigeringsteknikker” (kært barn mange navne: genomredigering, nye forædlingsteknikker, mutagenese, præcisionsforædling osv.), f.eks. CRISPR/Cas, ODM, TALEN og ZFN. Den mest populære af de nye GMO’er er CRISPR.
Hvad er de nye GMO’er?
Den 25. juli 2018 afgjorde EU-Domstolen, at EU’s GMO-lovgivning også omfatter de nye GMO’er. Afgørelsen præciserede, at alle GMO’er, gamle som nye, er underlagt EU’s GMO-lovgivning, der sikrer, at GMO’er kun kan godkendes efter en grundig risikovurdering og er underlagt sporbarhed og mærkningskrav.
I Danmark og EU er der dog stærke interesser indenfor bl.a. forskning og agroindustri, der lobbyer for at de nye GMO’er undtages fra GMO-lovgivningen. På den måde ville disse interessenter nemlig slippe udenom de økonomiske omkostninger, der er forbundet med godkendelsesprocesserne i EU, herunder kravet om mærkning og risikovurdering. Men det ville samtidigt betyde, at enhver pga. de lave omkostninger og teknikkens brugervenlighed ville kunne bruge f.eks. CRISPR til at genmodificere planter, dyr eller mikroorganismer uden risikovurdering og mærkningskrav.
I NOAH mener vi, på linje med EU-Domstolen, at organismer produceret med de nye GMO’er således er GMO og derfor skal vedblive med at være reguleret som sådan. Det forhold, at de nye GMO-teknikker først er blevet udviklet for nylig, og derfor ikke har en lang tradition for sikker anvendelse, udgør væsentlige grunde til at holde dem inden for de generelle rammer i EU's GMO-lovgivning. Vi bør derfor tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet.
Er de nye GMO’er nye planteforædlingsteknikker?
Fortalerne kalder de nye GMO’er for bl.a. ”nye planteforædlingsteknikker”. Valget af udtrykket er en måde at undvige GMO-mærkatet på produktet. For ved at italesætte de nye GMO’er som noget, der ikke anses for at være GMO, vil forbrugerne måske acceptere dem?
Det hævdes således, at planter eller dyr, der er udviklet med genredigeringsteknikker, slet ikke bør betragtes som GMO. Ifølge Robinson m.fl. baseres det bl.a. på påstanden om, at genetiske modifikationer dannet ved genredigering er svære at skelne fra organismer dannet ved traditionel eller konventionel planteforædling, der kaldes ”tilfældig mutagenese”. Tilfældig mutagenese blev undtaget fra GMO-lovgivningen i 2001, på baggrund af dets historiske sikre brug. De nye GMO’er har ikke en historie med sikker brug og bør ikke undtages fra GMO-lovgivningen. Se f.eks. fakta-arket udviklet af Testbiotech, som er et uafhængigt institut for risikovurdering af bioteknologi, der viser at tilfældig mutagenese og de nye GMO'er er forskellige. Teknikkerne bør derfor ikke sidestilles, som fortalerne påstår.
Ved at italesætte de nye GMO’er som nye planteforædlingsteknikker, forsøger fortalerne at lobbye for at de nye GMO’er undtages fra GMO-lovgivningen på linje med tilfældig mutagenese.
Er de nye GMO’er farlige?
Ifølge Robinson m.fl. er det konsekvenserne af processen, kombineret med den aktuelle mangel på systematisk vurdering af potentielle risici, der giver anledning til bekymring.
For eksempel kan ét problem med fødevarer fremstillet med de nye GMO’er være produktion af uventede toksiner eller allergener, altså giftige eller allergifremkaldende planter. Andre eksempler kan være utilsigtede ændringer (uønskede on- og off-target konsekvenser), dårlige egenskaber mht. ernæring, påvirkning af insekter, spredning og andet. Formålet med GMO-lovgivningen er at forhindre, at sådanne planter kommer til at indgå i fødevareforsyningen. Vi ønsker ikke en situation, hvor vi ender med en allergifremkaldende fødevare, uden at have mulighed for at spore problemet. Det vil kunne ske hvis der ikke stilles krav om mulighed for sporing af de nye GMO’er.
Fortalere hævder, at de nye GMO’er er præcise og kontrollerbare og giver anledning til forudsigelige resultater. Men flere nyere forskningsforsøg viser, at det ikke er tilfældet, og at de nye GMO’er giver anledning til utilsigtede og uventede effekter.
Et studie fra 2020 af Norris m.fl. i tidsskriftet Nature Biotechnology, der handler om genredigering og utilsigtede ændringer, viser fejl i screeningsmetoderne for de nye GMO’er. Deres studie er et eksempel på en sag med genredigeret kvæg, hvor uønskede DNA-sekvenser fra bakterier gjorde kvæget resistent overfor antibiotika. Virksomheden fandt ikke selv fejlen, og derfor giver dette et varsel om, hvad der kan ske, hvis de nye GMO’er undtages fra den nuværende GMO-lovgivning. Vi vil nemlig potentielt komme til at stå i en situation, hvor GMO-afgrøder og -produkter kommer ud på markedet uden opsyn fra myndighederne, og uden de sikkerhedsforanstaltninger der er gældende i øjeblikket i forhold til risikovurdering, sporbarhed og mærkning. Det vil sætte vores rettighed til at vide hvad der er i vores mad på spil og true vores fødevaresikkerhed.
Er gendrivere farlige?
CRISPR-teknikkerne giver mulighed for at udvikle ”gendrivere”. CRISPR-baserede gendrivere kan bruges til permanent at ændre en arts arveanlæg eller potentielt udrydde en art, og det har den effekt, at al afkom af organismen vil arve genmodifikationen. På den måde vil det ændrede gen meget hurtigt brede sig i en vild population. Den genmodifikation, man ønsker at udbrede i arten, kan for eksempel være, at organismerne bliver ufrugtbare. Formålet kan være at udrydde dyrearter eller planter, som vi mennesker gerne vil af med. Hvis gendrivere spreder sig til andre arter og modificeres og spredes yderligere, vil det kunne få uoverskuelige følger.
Forskerne ved stadig meget lidt om, hvad der vil ske med gendrivere i naturen. Indtil videre er genteknologien kun testet i laboratorier, og der er stor usikkerhed om, hvordan gendrivere vil opføre sig, hvis de frigives i naturen.
Hvis CRISPR og de andre nye GMO-teknikker bliver undtaget fra GMO-lovgivning, vil gendriver-teknologi også blive undtaget fra de godkendelsesprocedurer, der er i EU, herunder kravet om risikovurdering. Det ville betyde, at enhver ville kunne bruge CRISPR til udvikle gendrivere og dermed eliminere hele dyre- og plantearter. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er helt nødvendig her.
En bred kreds af europæiske ngo’er, forskere og politikere er bekymrede over gendrivere. Dette førte til, at EU-parlamentet i januar 2020 opfordrede til at indføre et globalt moratorium for brug af gendrivere i naturen, herunder til forsøg i felten, for at forhindre, at disse nye genteknologier frigives, før der er overblik over, hvilke konsekvenser de har i vores økosystemer.
Er der behov for de nye GMO’er?
Fortalerne hævder at de nye GMO’er er redskaber til at bekæmpe klimaforandringerne, stoppe sult og gøre landbruget mere bæredygtigt.
Der er intet, der tyder på, at de nye GMO’er vil bidrage til et bæredygtigt landbrug. Derimod lader det til, at de nye GMO’er vil gøre vores fødevare- og landbrugssystemer mindre bæredygtige. GMO’er er knyttet til det industrielle landbrug og bruges især til at producere herbicid-tolerante planter, som har vist sig at øge brugen af pesticider, og dermed forurener vores grundvand og skaber resistens blandt ukrudt og insekter. En rapport fra 2019 med titlen Genetically Engineered Animals: From Lab to Factory Farm, udarbejdet af Friends of the Earth, viser at de nye GMO’er vil intensivere industrilandbruget og klimakrisen.
Gurumurthy m.fl. påviser derudover i deres forskningsartikel Re-Evaluating One-step Generation of Mice Carrying Conditional Alleles by CRISPR-Cas9-Mediated Genome Editing Technology fra 2018, at der er tegn på, at succesraten for at udvikle nye afgrøder og produkter med de nye GMO-teknikker i praksis er under 1 pct. Det skyldes ifølge Gurumurthy m.fl. at dyre- og plantecellers immunforsvar sikrer, at de slår sig selv ihjel eller blokerer for egen celledeling, når de sanser fremmed DNA, RNA eller proteiner fra virus, bakterier, svampe eller protozoer.
Det vil altså sige, at alle celler med et intakt immunforsvar vil slå sig selv ihjel ved sådan et ”angreb”. Så når det så lykkes at mutere en celle ved hjælp af de nye GMO-metoder, så kan det være et tegn på, at cellen har mangler i dens evne til at sikre genetisk integritet. Forsøgene blev udført på dyr, men planter har lignende processer. Disse forskningsresultater peger altså på, at de nye GMO’er muligvis selekterer for celler, der har et ringe immunforsvar. Dermed baner de nye GMO’er ikke vejen for en fremtid med mindre forbrug af antibiotika og pesticider.
Hvem ejer rettighederne til maden?
Fortalerne hævder at de nye GMO’er kan udgøre visse fordele for små virksomheder og universiteter. Når der ikke er nogen lovgivning, betyder det nemlig, at det ville blive billigere at udvikle GMO, hvilket ville give de ”små” aktører en mulighed for at kommen på banen. Men allerede nu ejer de største agrokemiske virksomheder de grundlæggende CRISPR-patenter. Og hvorfor skulle de små virksomheder og universiteterne, i højere grad end de store virksomheder, have almenvellets interesse for øje? Hvorfor skulle de ikke, ligesom de store virksomheder, gå efter egne interesser?
Om det er universiteter, små virksomheder eller store multinationale virksomheder, der udvikler en ny GMO, har ingen indflydelse på forsknings- og udviklingsprocessen eller resultatet. De vil alle med stor sandsynlighed vælge at udvikle patenter på produkter, der skaber profit snarere end nytte for bønder eller borgere.
Fortalerne synes så fokuserede på de tekniske og økonomiske potentialer, at frigivelse af nye GMO'er i naturen uden at kende konsekvenserne behandles som en værdig risiko. Nogle går endda så langt som til at hævde, at det er uetisk ikke at gøre det.
Er der en fremtid uden GMO?
Heldigvis er der alternativer til GMO-modellen for landbruget. Vi har allerede et GMO-frit økologisk landbrug, og progressive alternativer eksisterer, såsom biodynamisk landbrug, permakultur og skovlandbrug, der kan være med til at gøre landbruget mere bæredygtigt. Der findes allerede nyere molekylære analysemetoder – Marker Assisted Selection (MAS) og Genomisk Selektion (GS) – hvormed man kan finde frem til en afgrødes oprindelige genetiske variation og dermed selektere for resistens og produktivitet i dyrkede arter. Dette sker helt uden brug af kemi, og disse analysemetoder kan sætte turbo på traditionel planteforædling.
Vi producerer desuden allerede nok mad til at brødføde verdens befolkning. Folk er ikke sultne, fordi der ikke er nok mad i verdenen, de er sultne, fordi de er fattige. Derudover går en tredjedel af den dyrkede mad til spilde. I NOAH ønsker vi ikke et agro-industrielt landbrug, der bygger på GMO’er og patenter, men et agro-økologisk, regenerativt landbrug, der giver os frihed til at vide, hvad vi spiser, og hvad bønderne sår.
Videre læsning
Ahmad, N. m.fl. (2020). A critical look on CRISPR-based genome editing in plants. Journal of cellular physiology, 235(2), 666-682.
Gelinsky, E. & Hilbeck, A. (2018). European Court of Justice ruling regarding new genetic engineering methods scientifically justified: a commentary on the biased reporting about the recent ruling. Environ Sci Eur, 30, 52.
Gutwirth, S. & N. Van Dijk (2020). Judging New Plant Modification Techniques: Law, Science, Innovation and Cosmopolitics. Théorie du Droit, 2020(1), 123 -145.
Latham, J. (2010). Researchers Are Substantially Undercounting Gene-Editing Errors, Concludes a New Paper. Independent Science News for Food and Agriculture.
Foto: 2013CIAT/NeilPalmer (Creative Commons License)
