Anmeldelse: "Der findes en økonomisk vækstgrænse, som ikke kan overskrides - selv ikke ved hjælp af videnskabelige og teknologiske fremskridt". Læs her anmeldelse af Serge Latouche's bog "Fornuftig Modvækst"

Af Niels Henrik Hooge

I de senere år er det konventionelle økonomiske vækstparadigme kommet i modvind, fordi ideen om at samfundsforbedringer kun kan måles på stigninger i BNP, ignorerer vækstens sociale og miljømæssige omkostninger. Omdefineringen af vækstparadigmet et ikke kun en sag for økonomer, hvad bogen Fornuftig Modvækst af den franske filosof Serge Latouche, der også har udgivet andre bøger om emnet, er et godt bevis på.

Spørgsmålet er, hvordan modvækst, der står i modsætning til både ubegrænset vækst og bæredygtig udvikling, skal defineres. Latouche sporer begrebet tilbage til slutningen af 1970erne, hvor udtrykket décroissance (engelsk: Degrowth) for første gang optræder som den franske titel på en essaysamling af den rumænske økonom Georgescu-Roegen. Denne når med udgangspunkt i termodynamikkens anden lov, der indikerer, at de naturlige ressourcer gradvist udtømmes, frem til, at der findes en økonomisk vækstgrænse, som ikke kan overskrides - selv ikke ved hjælp af videnskabelige og teknologiske fremskridt. Modvækst står for vækst, der ikke er uendelig, dvs. på nogle områder moderat, og på andre for nul- eller minusvækst. Generelt kan man derfor ikke tale om modvækst som det modsatte af vækst, eftersom den også omfatter ideen om en omstilling til ’mindre, men bedre’ – en reduktion af kvantitativ i sammenhæng med forøget kvalitativ vækst.

For Latouche er begrebet imidlertid først og fremmest et politisk slogan med teoretiske implikationer, der skal sprænge væksttilhængernes klichésprog, og hjælpe med til at formulere en kultursociologisk og økologisk kritik af det, der kommer efter ”udviklingen’” Det, som skal sikres, er et samfund, der hviler på en anden logik og en ide om en anden og bedre form for globalisering end den økonomiske. Dette samfund er ganske vist utopisk, men en utopi i den positive betydning, at den fremkalder billedet af et politisk projekt, der kan skabe økonomisk fornuftige og afbalancerede fællesskaber både i industrilandene i nord og i udviklingslandene i syd. Det, det drejer sig om, er at producere færre, men bedre produkter ved at fjerne kilderne til spild og ved at forlænge produkternes levetid. Nøgleordene her er reevaluering, rekonceptualisering, redistribuering, lokal og regional selvforsyning, helhedsplanlægning, formindskelse af produktion og forbrug og mere genbrug og genvinding.

Mindre overbevisende er Latouches afgrænsning af modvækstbegrebet i forhold til bæredygtig udvikling, som han forkaster, fordi han ikke mener, at det indebærer et brud med ideen om vækst for vækstens egen skyld og derfor blot er en variation af udviklingsparadigmet. Heroverfor kan man indvende, at modvækst, når det kommer til stykket, blot er en form for stærk bæredygtighed, fordi det forfølger det samme mål, nemlig at den naturlige kapital bør holdes på et konstant niveau af hensyn til fremtidige generationer. Derved bliver modvækst en underkategori af bæredygtighedsbegrebet, der i princippet kan tænkes uden udvikling.

Fornuftig Modvækst, som har forord af Peter Kemp, er et langt, velskrevet essay, der hurtigt er læst. Bogen kan varmt anbefales som iderig og underholdende læsning, der undertiden forekommer udfordrende og provokerende, men med sin undertone af alvor og passioneret argumentation bestandigt maner til eftertanke.

Anmeldelsen blev første gang bragt i Global Økologi nr. 2, 19. årgang 2012.