Med det seneste infrastrukturforlig er det nok engang slået fast, at motorveje, inklusive ’hærværksprojekter’ som Kattegat- og Egholmsforbindelserne, har forrang fremfor kollektiv transport og cyklisme. Men – som artikler i dette nummer af Nyt Fokus også viser – der er andre måder at tænke mobilitet på.
Læs mere >
Hvorfor er Danmark, der ellers gerne markedsfører sig som et miljømæssigt fyrtårn, kommet til at stå i en situation med voldsom biltrafik, dominerende vejanlæg, millionvis af p-pladser, kraftig flytrafik og store miljø-, natur- og klimabelastninger? - og uden effektive tiltag for at reducere belastningen fremover? Det spørgsmål besvarer Ivan Lund Pedersen fra NOAH-Trafik her med en historisk oversigt over transportpolitikkens indbyggede skævheder og knæfald for bil- og vejlobbyen.
Læs mere >
En bæredygtig omstilling kræver et opgør med den hidtidige transportpolitik, hvor privatbilen er omdrejningspunktet for persontrafikken. Sommerens store trafikaftale, Infrastrukturplan 2035, er desværre ikke et sådant opgør. Denne artikel foreslår og diskuterer principper for en bæredygtig transportpolitik.
Læs mere >
Motorveje skaber modstand - ikke mindst når der er noget af Sjællands skønneste natur og dele af Samsø og Østjylland, der går ud over.
Læs mere >
Egholmmotorvejen, som et flertal af byens og regionens borgere er imod, er både trafikalt, klimamæssigt, økonomisk, sundhedsmæssigt og på natur- og miljøområdet et misfoster og hjælper hverken på de trafikale problemer i Nordjylland eller den regionale udvikling.
Læs mere >
Over 1,7 millioner danskere er udsat for trafikstøj, det vil sige en lyd fra trafik, som ligger over Miljøstyrelsens grænseværdi. Lavere hastigheder og støjskærme er en del af løsningen. Spørgsmålet er om folkesundheden samt miljøet vægtes højt nok, særligt i de samfundsøkonomiske beregningsmodeller.
Læs mere >
Den kollektive transport lider under, at både borgere og politikere vægter det individuelle behov for transport. Bilen bliver derfor prioriteret. Den kollektive transport er blevet et minimaltilbud, som overvejende henvender sig til ’tvangskunder’, hvor hensyn til komfort og frekvens ikke vægtes. En ond cirkel som betyder færre kunder og yderligere besparelser på den kollektive transport til skade for både klima og miljø.
Læs mere >
Luftfarten tegner sig for en stor andel af den danske transports klimabelastning. Og luftfarten har ikke nogen reel plan for at reducere udledningerne, men regner tværtimod med at vækste, ikke kun op til før-Corona niveau, men yderligere.
Læs mere >
I Roskilde Kommune sætter vi fokus på mobilitet gennem hele livet. Borgernes behov ændrer sig nemlig i takt med livets faser og skift, f.eks. skolestart, uddannelse og arbejdsliv. Med ny viden og nye tiltag er målet at påvirke borgerne til at træffe mere bæredygtige transportvalg.
Læs mere >
Hvor og hvordan skal vi leve i fremtiden for å være miljøvennlig? Det er en tendens til å velge mellom by og bygd. Hverken eksisterende byer eller forestilte økolandsbyer er bærekraftig bosetting, mener forsker, som skrev sin PhD om byutvikling, planlegging og motvekst på marxistisk grunnlag. Vi bør ta i betraktning rom, livsstil og valgfrihet når vi diskuterer dette temaet.
Læs mere >
Vi kan lave drejebøger for alle sektorer, som fortæller hvordan vi omstiller til bæredygtighed - også for transport.
Læs mere >
Med de planer, regeringen hidtil har lagt frem, er halvfjerds pct. CO2-reduktion i transportsektoren i 2030 ønsketænkning. Det samme gælder forslagene fra miljøorganisationerne og de politiske partier, der opfatter sig selv som grønne.
Læs mere >
Biler og byer passer ikke sammen. Biler fylder så meget mellem husene, at trafikanter ikke kan komme frem for dem. Det kan ikke løses ved at etablere flere parkeringspladser. Det bliver det værre af. Her er en københavner-historie.
Læs mere >
Svævende i første sals højde, snor cykelslangen sig elegant ind og ud mellem omgivende bygninger ...
Læs mere >
