Kan banker på samme tid skabe afkast og få pengene til at arbejde for miljø og samfund? Det mener direktøren for Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, som i dette interview fortæller om rationel bankdrift og langsigtede risikobetragtninger for miljø og samfund.

Af Sussanne Blegaa

Penge gør ikke noget af sig selv. De er et redskab. Og det er dig, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står på kontoen. Når dine indlånskroner står i Merkur Andelskasse, kan du være sikker på, at dine penge fremmer en bæredygtig udvikling. Dine penge gør gavn! Sådan står der på bankens hjemmeside. En stor del af bankens udlån går til projekter som økologisk jordbrug og byggeri, vedvarende energi, økosamfund og bofællesskaber, hjem for udviklingshæmmede og opholdssteder for socialt belastede, frie skoler og kulturhuse.

Skizofrent at tjene penge og samtidigt ødelægge omgivelserne
Den skizofrene tilstand kan ikke fortsætte, siger Lars Pehrson, som er direktør i Merkur Andelskasse. Han har afsat tid til en snak om ansvarlige investeringer med Nyt Fokus. Vi sidder i bankens hovedkontor på Vesterbrogade i København, og Lars Pehrson fortæller, at han ser det som en vigtig opgave at bidrage til at oplyse om, hvordan vores penge påvirker samfundet.
     ”Afkast bliver jo målt i kroner, mens værdiskabelsen for samfundet kan optræde på flere måder, også i form af ren luft og vand. Det er jo den gamle diskussion om, hvem der betaler for at rydde op, hvis man påfører samfundet skader. I mange tilfælde kan virksomheder få gevinsten for sig selv, mens de skader de forvolder, betales af andre mennesker, eller de bliver skudt ud i fremtiden. I Danmark siger vi f.eks. at forureneren skal betale, og det har jo bragt os et godt stykke hen ad vejen med industrivirksomheder, hvor vi har fået fjernet nogen af de værste ting. Men der er stadigvæk landbruget og den fossile sektor – de slipper i for høj grad udenom. Vi betragter jo ikke helt CO2 som forurening. Det er det der gør, at værdiskabelse og afkast kan gå i hver sin retning, og jeg tror at det er afgørende, at man nedbringer den forskel. Man skal jo ikke være Greenpeace-aktivist for at se, at der er noget galt, når man i Kina på den ene side har store økonomiske væksttal og på den anden side nogle byer med en luftforurening, som folk knap kan holde ud at bo i, og hvor de har udsigt til måske at leve ti år kortere. Det er et oplagt eksempel på at man har økonomisk vækst, men samtidig undergraver man også hele den base, som samfundet står på.”
     Merkur Andelskasse var i 2009 med til at grundlægge et globalt netværk af verdens førende socialt og miljøorienterede pengeinstitutter, Global Alliance for Banking on Values (GABV). Netværkets fælles værdier handler om at bruge penge som et redskab til at forøge menneskers livskvalitet og om at tage ansvar for langtidsvirkninger af pengeinstitutternes aktiviteter på miljø og samfund. GABV vil udvikle en inkluderende finansiel sektor, så også mindre privilegerede mennesker kan få basale finansielle ydelser. Arbejdet med at forøge transparens omkring bankforretninger er ligeledes en grundlæggende, fælles værdi.

Risikoen ved investeringer i forurenende virksomheder
Når vi taler om landbrug, giver Merkur kun lån til landbrug, som drives økologisk. ”Vi har i Danmark et landbrug, som drives på en måde, så man hælder gift ned i grundvandet, i det hele taget påvirker miljøet ganske voldsomt, og det tror vi simpelthen ikke på langsigtet kan hænge sammen økonomisk. Vi giver ikke lån til konventionelt landbrug. Vi mener, at økologiske landbrugsmetoder er den bedste driftsmetode nu, og også langsigtet vil have den bedste økonomi.”
     ”Den samme analyse kan man gøre af vedvarende energi contra fossil energi. Her vil fossil energi også på lang sigt være den dyreste. Vi låner heller ikke ud til fossil energi. Nu taler man jo om en risiko for at enorme reserver i den fossile industri i virkeligheden ikke er noget værd, fordi man ikke kan brænde dem af.” Pehrson henviser her til at størstedelen af de kendte reserver af olie, kul og gas skal blive i jorden, hvis voldsomme klimaændringer skal undgås. ”Man må jo som långiver eller investor være forberedt på, at der på et eller andet tidspunkt er en befolkning, som vågner op og siger ’det her går ikke. I skal rydde op efter jer.’ Det kan vende op og ned på omkostningerne for projekterne. Det er en regulær finansiel betragtning, hvor man forholder sig til en risiko.”

Moralske krav til banker er en blindgyde
”Jorden er begrænset, så vi må optræde med en vis etik, for ellers kan vi ikke være her alle sammen”, siger Lars Pehrson, men tilføjer: ”Jeg lægger vægt på risikovurderingen, den er mere objektiv. Man kan let komme i en fælde, hvor man siger, at hvis noget er rigtig sympatisk, så ser man med mildere øjne på det rent kreditmæssigt, og det mener jeg ikke er vejen frem. Vi kan sagtens sige nej til udlån til en økologisk landmand, hvis han f.eks. ikke er dygtig nok eller har for megen gæld. Hvis en virksomhed ikke er stærk nok, i det lange løb, så vil den ikke bidrage til den overordnede målsætning.”
     På spørgsmålet om der bør stilles moralske krav, imperativer, til bankerne, svarer Lars Pehrson: ”Der kan være enkelte områder, hvor man kan sige, at det vil man ikke forbindes med, lad os bare sige kasino og pornoindustri. Men det kan være lidt af en blindgyde at ville styre, om man skal låne ud til den ene eller anden virksomhed med et moralsk imperativ.”
     ”Vi er som banker nødt til at operere inden for den her verden, der handler om værdiskabelse, afkast og risiko. Vi har i Merkur klart en forestilling om, hvilken retning samfundet bør udvikle sig i, men det konflikter ikke med bankens enkelte lånebeslutninger.” Lars Pehrson kan dog godt forestille sig andre banker, som ikke ønsker at have en stor vision om, hvordan verden skal se ud om tredive år. ”Men i Merkur vil vi godt træffe nogle rationelle beslutninger og sige ’det der, det tror vi langsigtet er en dårlig ide’, og derfor holder vi os ude af det. Der kan være en skala, og vi er som ’first movers’ placeret længere ude på skalaen inden for bankverdenen.”
     Bankerne har helt åbenbart forskelligt syn på risici. De fleste banker låner f.eks. gerne ud til konventionelt landbrug. ”Den her branche er meget præget af en flokmentalitet”, konstaterer Lars Pehrson. ”Man er ude efter de samme kunder, og man er meget opmærksom på, at hvis man siger nej til nogen, så går kunden bare over til naboen. Dermed er der i virkeligheden ikke sket noget, det er den samme svineproduktion der foregår. Det er bare nogle andre, der tjener på den. Jeg tror, at det billede vil rykke sig på et tidspunkt. Lige pludselig siger den næste bank også nej, og den tredje bank... Så begynder de at se de her risikomomenter.”

Virksomhedernes sociale kontrakt med samfundet
Lars Pehrson mener, at det er svært at vurdere, hvor meget FN’s principper for ansvarlige investeringer, UN-PRI, endnu har ændret i praksis. De blev indført i 2006, og mange store finansielle institutioner har skrevet under på dem, også i Danmark. UN-PRI opfordrer primært til, at institutionerne laver en screening af deres værdipapirer for at finde eventuelle investeringer i virksomheder, som forbryder sig groft mod etiske principper. Herefter indledes en dialog med de pågældende virksomheder om forbedringer. Kun yderst sjældent fører det til frasalg af virksomhederne. Et eksempel er Nordea, som offentliggør deres liste over ekskluderede selskaber. Her angives årsagen i 25 ud af 28 tilfælde at være fremstilling af A-våben, klyngevåben eller antipersonelminer. I pensionskassen Unipension er det 30 ud af 31 tilfælde. Ingen eksklusioner begrundes med miljø eller klima.
     ”Hvis man har skrevet under, så er man på en eller anden måde med i det gode selskab. Det er en del af en trend, hvor man så at sige genopfinder virksomhedernes sociale kontrakt med samfundet. Nu er hele diskussionen om skattely også kommet ind. Virksomheder bliver nødt til at anerkende, at de er en del af samfundet og trækker på samfundets ressourcer”, siger Lars Pehrson. Han tilføjer: ”Jeg tror at det har en virkning. Man prøver lige så langsomt at løfte standarden, og det er vigtigt, at der hele tiden er et pres fra civilsamfundet for at løfte standarden.”
     Merkur Andelskasse har ikke skrevet under på UN-PRI. Det er primært beregnet på store finansielle institutioner, og ”vi kan gøre det meget bedre selv, og så slipper vi for det bureaukrati, der også følger med”, siger Lars Pehrson. Merkur har gennem 30 år lavet ”impact lending”, dvs. bevidst samfundspåvirkning gennem udlån. Banken tilvælger aktivt at målrette udlån til projekter inden for de hovedområder, som fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. Tilsvarende tilbydes bankens kunder mulighed for at opnå rimelige afkast på deres opsparing ved at investere i værdipapirer, som bidrager til forskellige aspekter af en bæredygtig samfundsudvikling. For eksempel tilbyder Merkur gennem Triodos, som er Europas største værdibaserede bank, en investeringspulje i vedvarende energianlæg og en investeringspulje i mikrofinansinstitutioner, som giver borgere i udviklingslande adgang til finansielle tjenester på fair vilkår. Merkur tilbyder også kunderne at investere mere bredt i etisk screenede aktier og obligationer, hvor screeningen ikke kun har til formål at eliminere de værste virksomheder, men sigter på at udvælge de bedste virksomheder ud fra sociale og miljømæssige kriterier.
     ”Impact investment” vinder nu også indpas i filantropiske fonde, i første omgang i USA. Fondene har altid bevidst påvirket samfundet ved at uddele afkastet af deres investeringer til samfundsgavnlige aktiviteter. Men investeringerne af fondenes formuer har kun været guidet af motivet om størst muligt afkast. Det er ved at ændre sig. Flere og flere af disse fonde søger nu at påvirke samfundet i samme retning både gennem deres investeringer og deres donationer.

Demokratiet og bankerne – hvem skal definere det gode?
Bankerne har stor magt i samfundet. Merkur fremmer f.eks. økologisk landbrug ved at give lån til økologisk, og ikke til konventionelt, landbrug. Den magt er ikke demokratisk baseret. Burde de folkevalgte politikere ikke lave en langt mere indgribende lovgivning for at styre bankernes forvaltning af vores penge? Lars Pehrson modtog i 2013 Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet, som uddeles for en særlig indsats for demokratiet. Han må derfor være den rette person at stille det spørgsmål til.
     ”Demokratiets rolle er en anden end erhvervslivets rolle”, svarer Lars Pehrson. ”Erhvervslivet er jo grundlæggende ikke demokratisk. Man går efter de dygtigste, det er ikke noget man stemmer om. Det er en helt anden verden. Demokratiets rolle i forhold til erhvervslivet består i at sætte de rammebetingelser, som alle samfundets borgere har andel i. For eksempel sådan noget som forurening, for forurening kan man ikke holde inden for sine egne vægge. Derfor er det fair at demokratiet kommer og siger, at det skal der være styr på. Bankernes rolle er at låne penge ud, dvs. distribuere samfundets opsparing ud i udlån, og eftersom vi er private virksomheder, så må vi jo gøre det så godt vi kan ud fra vores bedst mulige risikovurdering. Hvis man tænker langsigtet, så vil man nå frem til, at det er mere sikkert at låne ud til økologisk landbrug, for så risikerer man ikke at aktiverne, i det her tilfælde jorden, bliver ødelagt. Hvis så flere banker skulle komme til den overbevisning, så har du ret i, at det vil presse landbruget i en bestemt retning. Men det er fair nok. Det er jo sådan set en nøgtern vurdering.”
     Men burde politikerne ikke lave en lovgivning, som begunstiger udlån til gode, samfundsnyttige aktiviteter? Lars Pehrson besvarer dette med et modspørgsmål: ”Hvem skal definere det gode? Den politiske magt svinger jo. Men det kunne være nyttigt at lovgive mere tydeligt om, at man ikke kun skal tage hensyn til risici på kort sigt, men også på lang sigt. Vi skal alle leve i dette samfund når vi bliver gamle, så derfor skal vi bidrage til at livskvaliteten bliver så høj som mulig på lang sigt.”

Vi skal afmystificere pengene
I supermarkedet virker det nemt at vælge mellem den konventionelle og den økologiske mælk. Men når det gælder investeringen af ens sparepenge, er det ulige vanskeligere at vælge, hvor pengene skal investeres. ”En af Merkurs opgaver er at være med til at sprede den her tåge, deltage i debatter, sidde og snakke med dig”, siger Lars Pehrson.
     Merkur lægger vægt på gennemsigtighed i bankvirksomheden, f.eks. kan man som kunde øremærke, hvilke områder pengene på ens indlånskonto skal udlånes til. På bankens hjemmeside kan man se en liste over alle de almennyttige projekter, som Merkur låner penge ud til. ”Forudsætningen for at du kan gøre noget er, at du kan gennemskue det. Vi skal afmystificere det, det er ikke så indviklet. Hvis folk får oplevelse af, at det ikke er så kompliceret, så tør de godt være med. Det har jeg oplevet mange gange, men det er et langt sejt træk. Bevidsthed og gennemsigtighed, det er det, der driver det”, konkluderer Lars Pehrson.

 

Foto: Mikkel Østergaard