Ofte overmandes man af udfordringen med at skabe en bæredygtig omstilling. Hvordan kan man selv bidrage og samtidig leve et godt liv? Man køber økologisk mad, prioriterer cykel over bil, har et sponsorbarn i Afrika og støtter Greenpeace. Men er det her, man bedst kan bidrage?
Af Redaktionen
Kompleksiteten afføder ofte en oplevelse af magtesløshed og apati – og oplevelsen af, at det er en umulig opgave at vende skuden. Netop derfor er det så befriende, når der ind imellem er organisationer eller enkeltpersoner, som formår at gøre det komplekse enkelt ved at rette vores opmærksomhed mod problemets essens og klare moralske konsekvenser.
Et aktuelt eksempel på dette er stifteren af den amerikanske klimabevægelse 350.org, Bill McKibben, som formulerer klimaproblemet på følgende enkelte måde: ”Det er et simpelt regnestykke: Vi kan udlede 565 gigaton mere kuldioxid og holde os inden for 2 graders opvarmning – alt herover skaber risiko for katastrofer for livet på jorden. Hvad er problemet? Afbrændingen af de fossile brændstoffer, som selskaberne har i deres reserver i dag, vil resultere i udledningen af 2.795 gigaton kuldioxid – fem gange mere end det sikre.” Og den moralske konsekvens formulerer han tilsvarende enkelt: ”Hvis det er forkert at ødelægge klimaet, så er det også forkert at tjene på ødelæggelsen”.
Det er et budskab, der er til at forstå – og som involverer én som menneske, medborger og moralsk væsen. Budskabet har da også engageret den hastigt voksende internationale bevægelse for ”divestment” (frasalg), som presser pensionsselskaber, fonde, universiteter mv. til at frasælge deres investeringer i fossile brændstoffer, som ikke bør brændes af.
I forsøgene på at leve ansvarligt og bæredygtigt, overser man ofte, at måden vores penge investeres på har en betydelig indflydelse på vores samfund på godt og ondt. Mange af os har store pensionsopsparinger, som bliver investeret, og som påvirker udviklingen i samfundet på en måde, vi sjældent er bevidst om. I dette nummer af Nyt Fokus bringer vi derfor et minitema om ansvarlige investeringer. Ud over en artikel om divestment-bevægelsen, indeholder temaet også et interview med Lars Pehrson, direktør for banken Merkur Andelskasse, som beskriver banken som et ”pengeinstitut med holdning”. Lars Pehrson mener, at det er skizofrent at tjene penge og samtidigt ødelægge omgivelserne, sådan som det i mange tilfælde sker. Det er en klar konstatering, som danner baggrund for bankens tilbud til kunderne om selv aktivt at vælge, hvilke sociale, kulturelle og miljømæssige bæredygtige områder, deres penge i banken skal kunne udlånes til. Eksempelvis låner banken ikke ud til konventionelle landbrug.
Lige så vel som en klar formulering af problemernes essens kan lede til engagement og handling, kan manglende vilje til erkendelse af deres årsager lede til passivitet eller politikker, som aktivt modarbejder en løsning. Jørgen Nørgaards artikel om befolkningsvækst som drivkraft bag en ubæredygtig udvikling kan være et eksempel på det sidste. Det er et spørgsmål, der hidtil har været omgærdet med megen sensitivitet og tabu i den offentlige diskussion.
Sidst, men ikke mindst, bringer dette nummer også et par artikler om byernes udvikling og rolle i den bæredygtige omstilling. Dels en artikel om (manglende) bæredygtig udvikling i den nye bydel Carlsberg Byen i København, dels en artikel om Københavns Kommunes Klimaplan.
På denne måde når også dette nummer af Nyt Fokus bredt rundt om den bæredygtige omstilling.
God læselyst!
Foto: Ursula Bach
