Coronapandemien sætter sig dybe spor i økonomi, samfund og på det personlige plan. Men hvilken betydning får krisen for den bæredygtige udvikling? Og hvilke løsninger og reformer kan på samme tid være et svar på krisen og sikre øget bæredygtighed? Det er temaet for dette nummer af Nyt Fokus.
Af redaktionen
De seneste måneder har været i coronaens tegn. Pandemien har påvirket snart sagt alle hjørner af vores hverdag og samfund. Økonomien er sat i bakgear og mange frygter at miste jobbet – hvis de ikke allerede har gjort det. Unge mennesker har tilbragt foråret i social isolation derhjemme med fjernundervisning. Og i den anden ende af livsforløbet har ældre været isoleret på deres plejehjem uden fysisk kontakt med venner og familie. Ingen tvivl om, at pandemien kommer til at sætte sig dybe spor på både det personlige og samfundsmæssige plan – på godt og ondt.
Never let a good crisis go to waste, sagde Winston Churchill i forbindelse med dannelsen af FN oven på 2. Verdenskrig. I denne måske nok kyniske, men også nøgterne, iagttagelse ligger en dybere sandhed, som er vigtig at have sig for øje i disse måneder. Dybe samfundskriser har historisk ofte foranlediget store sociale og økonomiske forandringer. Kriser kan destabilisere en eksisterende orden og bruges som begrundelse for omfattende reformer. I de forgangne måneder har vi da også været vidner til, hvordan snart sagt alle politiske positioner har forsøgt at spænde coronakrisen for deres politiske vogn med henblik på at fremme egne synspunkter og interesser.
Samfundsordenen, som vi kender den, er etableret gennem historiske magtkampe mellem forskellige interesser og politiske positioner. Det ville være naivt at tro, at disse magtkampe sættes på pause under en pandemikrise og – for eksempel – erstattes af en ny form for politisk beslutningstagen præget af rationelle, oplyste og åbne processer. Tværtimod fortsætter de politiske og interessebaserede kampe i forsøget på at definere løsningerne på coronakrisen – og dem, der vinder denne definitionskamp, vil få afgørende indflydelse på udviklingen i de næste mange år.
Dertil kommer, at de eksisterende magtuligheder i samfundet i høj grad stadig er i spil. Eksempelvis er det tankevækkende, at mens mange har mistet deres arbejde og stater gældsætter sig for at holde økonomien i gang, så har de finansielle markeder hurtigt rettet sig oven på krisens første anslag, og de finansielle aktører kan ende som krisens vindere.
På denne vis er coronakrisen et paradoks. På samme tid som vi oplever store forandringer, usikkerhed og kaos, er vi også vidner til at mange af de hidtidige strukturer og magtrelationer stadig er gældende. Krisen rammer ikke alle lige hårdt – og den har en tendens til at ramme dem i bunden hårdest. Sådan som det også gjaldt finanskrisen for ti år siden.
Disse iagttagelser om krisers magtpolitiske dynamik skal tjene som en reminder om, at det ikke på nogen måde er givet, at coronakrisen på langt sigt vil føre til fremskridt i forhold til en bæredygtig udvikling. At skabe en bæredygtig udvikling er en fortsat politisk kamp. Men især i disse måneder er det afgørende, at vi virker for, at de politiske initiativer og mulige systemforandringer, som coronakrisen munder ud i, vil understøtte den bæredygtige udvikling – og ikke modarbejde den. Netop derfor er coronakrisen temaet for dette nummer af Nyt Fokus.
Gennem en række artikler belyses forskellige muligheder for at indtænke bæredygtighed i en reform af samfund og økonomi oven på coronakrisen. Artiklerne kommer vidt omkring og berører både økonomi, borgerløn, transportpolitik og en grøn genstart, ligesom vi også undersøger coronakrisens sammenhæng med menneskets rovdrift på naturen og dens eksistentielle perspektiver.
Med dette ønsker vi vores læsere god læselyst – og at I må passe på jer selv og hinanden!
